Innovation skal der til, og hastig udvikling og forandring er et vilkår i mange brancher. Men nye idéer og tiltag er ikke bedre, end hvor effektivt de bliver implementeret i virksomheden. Køber medarbejderne ikke ind på det nye tiltag, mister det sin værdi, og en god idé bliver ikke til innovation.

Organisationer er bygget på vaner og rutiner, og menneskets helt fundamentale modstand mod forandring kan gøre innovation besværlig.

Innovation medfører ofte forandringer, og forandringerne møder modstand i organisationen. Og hvad gør du så, når innovation samtidig er nødvendig for at bevare konkurrenceevnen på lang sigt?

.

Hvordan takler du modstand mod forandring

Modstand fra medarbejdere skyldes ofte, at de skal bryde med vante mønstre, og bliver frustrerede over ikke at være eksperter, nervøse for følgerne, og måske endda vrede.

Grundlaget for en succesrig forandringsproces starter med virksomhedens kultur: en god og tillidsfuld relation mellem ledelse og medarbejdere, en åben og ærlig dialog, og en nysgerrighed på nye tiltag. Er grundlaget ikke på plads, starter innovationen her – med at konsolidere fundamentet.

Har din virksomhed fundamentet på plads, er du klar til innovation. Måske mangler du en metode, eller nogle konkrete værktøjer, men det er den mindste del.

Og hvordan kommer du så igang med innovation?

Lad medarbejderne slå håret ud

Vejen til en innovativ hverdag kræver at medarbejderne får nye idéer og eksperimenterer. Ledelsen skal skabe de rette rammer, hvor der en både højt til loftet og trygge rammer.

Det er lettere sagt end gjort i et arbejdsmiljø, hvor effektivitet ofte er målet. Men effektivitet tager udgangspunkt i gårdagens verdensbillede, og i en verden som bare flytter sig hurtigere og hurtigere, er det ikke nok. Vi lever i en agil verden, hvor der skal skabes rum til kreativitet – også selvom alle idéer ikke ender med at skabe værdi.

Sæt tid af til innovationens 4 faser

En innovativ proces starter ofte med en konkret problemstilling eller et ønske.

Sæt medarbejdere fra alle afdelinger sammen i et innovationsteam – diversitet virker! – og giv så tid og plads.

Start med at sætte tid af til en analysefase hvor såvel problemstilling, marked og andre relevante faktorer analyseres. Og lad så idéerne udvikle sig herudfra.

Lad være med at vurdere teamets idéer og inputs under den innovative proces. Kreativitet er en proces, der kræver både tid, og at der er højt til loftet. Al input er vigtig, da det baner vejen til nye veje. En dårlig idé kan skabe en god løsning. Afvis derfor aldrig idéer midt i processen.

Men du skal heller ikke blive for begejstret. En væsentlig hindring for innovation er hurtige beslutninger på et usikkert grundlag. Den gode idé kan ofte videreudvikles til at blive endnu bedre, ved at udforske mere omkring idéen. En god huskeregel er derfor at man aldrig skal afvise midt i processen, og at man skal altid videre-udforske en god idé.

Og husk at teamet også skal arbejde med implementering af den nye idé. Hvordan får vi medarbejderne til at købe ind på idéen, og hvordan får vi idéen til at leve og skabe værdi? Skab en tydelig retning med mål, delmål og handlingsplan.

Uden værditilvækst – ingen innovation!

Det er nødvendigt, og heldigvis også muligt, at vende modstand mod forandring til begejstring for innovation – og til at gøre innovation til en naturlig del af hverdagen.

Skal vi hjælpe dig med at få innovation ind i din hverdag?

Vil du være bedre til at implementere innovative idéer og takle modstand mod forandringer?

Du er altid velkommen til at ringe uforpligtende til mig. Du kan også udfylde den nedenstående kontaktformular, så tager vi en uforpligtende snak.

Kontakt Anna Hejlsberg på 41415049 eller amh@salesboost.dk

Held og lykke med salget.

SalesBoost

Anna

Er du tidligere kunde hos SalesBoost ApS eller finder du vores blogs lærerige og interessante? Giv os gerne en anmeldelse på Google gennem dette link.

.

Boost dit salg

Navn*
Evt. virksomheds navn
E-mail*
Tlf. nummer*

Din besked