Bæredygtighed er på alles læber i dag, fra dine kunder og samarbejdspartnere, til ungdommen (= fremtidens arbejdskraft) og FN.

Før eller siden tvinges alle danske SMV’er til at arbejde målrettet med bæredygtighed, og vil du undgå at sakke bagud, skal du igang nu. I denne blog får du, helt nede på jorden, lav-praktiske råd til at tage de første skridt.

1. Tag det første lille skridt

Se dig om efter en nem måde at starte udviklingen mod en mere bæredygtig virksomhed på. Intet er for småt.

Eksempler kan være:

  • sorter jeres affald
  • brug bio-nedbrydelige affaldsposer
  • print på begge sider af papiret
  • drop plastikkrus
  • drop kildevand, og servér god dansk postevand
  • indkøb miljøvenligt
  • tænk i genbrug, det kan være alt fra kuglepenne til møbler
  • vælg samarbejdspartnere med en bæredygtig profil
  • stop overforbrug.

2. skridt: Involver alle i virksomheden

De gode tiltag til en mere bæredygtig virksomhed kan komme alle steder fra, så høst de gode idéer fra dine kolleger.

Lav en idébank, og fremhæv og ros de bedste idéer. Det inspirerer til flere.

Start med ledelseslaget, og få ledernes opbakning. Det er dine ledere der skal sikre at resten af medarbejderne tænker bæredygtigt og bakker op.

3. skridt: Gør indsatsen og resultaterne målbare

Gør hver indsats målbar, og gør resultatet offentligt. Vi bliver motiveret af at føle, at vi gør en indsats.

Har I besluttet jer for at droppe kildevandsflaskerne? Mål hvor mange flasker I sparer, og sæt resultatet i en kontekst. Eks. vi har sparet 1.000 flasker de sidste 3 mdr., det betyder, at vi har sparet 35.000 liter vand (der skal 7 liter vand til at producere 1 liter flaskevand).

4. skridt: Stil de rigtige spørgsmål

Når virksomheden er godt i gang med de bæredygtige indsatser, og I har gjort jer de første erfaringer, er det tid til at tage næste skridt, og lave en egentlig bæredygtighedsstrategi. Som forberedelse til denne kan I stille jer en række spørgsmål.

  • Hvordan kan vi flytte bæredygtighed ud i vores forretningsmodel?
  • Hvilke forretningsmuligheder har vi, der understøtter en mere bæredygtig retning? Hvilken konkurrencefordel vil de give os?
  • Hvilke interne og eksterne tiltag kan vi gøre for at blive mere bæredytige? Her kan en værdikædeanalyse skabe overblik.
  • Skal vores forretningsmodel ændres?
  • Hvad med vores produkter? Kan de designes og produceres mere bæredygtigt? Kan vi forlænge produktets livscyklus?
  • Kan vi flytte dele af, eller hele, vores forretningsmodel til PaaS (product as a service) eller SaaS (software as a service).

5. skridt: Lav en bæredygtighedsstrategi

Du og virksomheden har nu gjort jer de første værdifulde erfaringer med bæredygtighed, og forhåbentlig er bæredygtigheds-snebolden allerede begyndt at rulle.

Det er nu tid til at udarbejde en egentlig bæredygtigheds strategi, ud fra svarene på spørgsmålene ovenfor.

Sæt jer gerne et ambitiøst 3-års mål, uden på forhånd at have alle svarene på hvordan I kommer derhen. Beslut jer for at I VIL nå det langsigtede mål, og at I SKAL finde vejen derhen.

6. skridt: Prioritér indsatserne

Forhåbentligt har du en række spændende tiltag, der er udsprunget af de gode spørgsmål fra skridt 4. Næste skridt er at få dem prioriteret.

Du kan lade dig inspirere af følgende spørgsmål

  • Stil dig selv spørgsmålet HVORFOR dette tiltag?
  • Hvad koster hvert tiltag?
  • Hvordan skaber hvert tiltag værdi for virksomheden?
  • Hvilke tiltag skaber størst værdi?
  • Hvilke tiltag er nemmest at implementere?
  • Hvilke tiltag vil vi helst/nødigst arbejde med?
  • Hvilke tiltag har størst opbakning i organisationen?
  • Hvilke tiltag har størst markedsføringsværdi?

God ledelse er nødvendig

Undersøgelser viser at kravene til en bæredygtig organisation vil stige de kommende år. Det stiller større krav til ledelsen, til både at kunne stå i spidsen for en bæredygtig udvikling, til at kunne forstå og omsætte de stigende krav, og til at kunne dokumentere udviklingen og de nye tiltag.

Samtidig er opbakning og forankring nødvendig.

Vær opmærksom og tag lederrollen alvorligt. Sæt tid af til

  • udvikling af både produkt og forretningsmodel
  • personlig kompetenceudvikling
  • daglig ledelse.

Husk markedsføring

Når nu du og din virksomhed gør en indsats på bæredygtighedsområdet, og dermed gør en positiv forskel på jeres omverden, så skal omverden da også vide det!

Det er et stigende krav fra interessenter, så sæt formidling af indsatsen i system. En mulighed er en certificering. En anden mulighed er at knytte indsatserne op mod FN’s verdensmål.

Og husk – det hele starter med et lille skridt. Rigtig god fornøjelse!

SKAL VI HJÆLPE DIG?

Virker det uoverskueligt? Lad SalesBoost hjælpe med at starte din virksomheds bæredygtighed! Vi tager udelukkende udgangspunkt i din virksomhed, dine kunder og dine medarbejdere.

Kontakt Anna Hejlsberg på amh@salesboost.dk

Du er også altid velkommen til at ringe uforpligtende til mig. Jeg kan kontaktes direkte på 41415049. Du kan også udfylde den nedenstående kontaktformular, så tager vi en uforpligtende snak.

Anna

Er du tidligere kunde hos SalesBoost ApS eller finder du vores blogs lærerige og interessante? Giv os gerne en anmeldelse på Google gennem dette link.

Kontakt os her

Navn*
Evt. virksomheds navn
E-mail*
Tlf. nummer*

Vælg forløb (efterlad tom, hvis du ikke henvender dig for et specifikt forløb)

Din besked