3 gode råd til at blive skarp på din målgruppe

Afgræns din målgruppe og sælg mere.

Det er et paradoks, at du faktisk skal trimme din målgruppe – altså din typiske kunde – for at få flere kunder. Kan man virkelig sælge mere ved at henvende sig til færre? Det korte svar er ja.

Det lidt længere svar er, at vi tiltrækker kunder ved at adressere, og komme med en løsning på, deres behov. Vi skaber interesse og lyst til at komme i dialog med os. Og da alle kunder ikke har samme behov, har det begrænset eller ingen effekt at tale til alle. “One size fits nobody”.

Nedenfor får du 3 gode råd til at blive skarp på din målgruppe.

  1. Vurdér markedet

Vend blikket op fra skrivebordet, og ud mod omverden. Hvad rører sig i markedet? Hvad gør dine konkurrenter? Hvor ligger dine muligheder? En vurdering af markedet er en naturlig del af strategiarbejdet. Tidligere var strategier langsigtede (oftest 3-5 år). Idag, i en omskiftelig verden, er der behov for at justere strategien mindst en gang om året. Og, som en del af strategiarbejdet, at vurdere mulighederne i markedet, og trykprøve virksomhedens målgruppe.

  1. Definér din målgruppe

Kan virksomheden have mere end én målgruppe. Ja, det kan den sagtens, og et produkt kan også have flere målgrupper. Et eksempel er biler.

Du må ikke kommunikere ens til alle. Dine potentielle kunder skal deles op i grupper (målgrupper), hvor medlemmerne af hver gruppe ligner hinanden.

Hvem henvender dit produkt sig til? Hvis du laver spiseborde – ja, så henvender du dig potentielt til alle, og så alligevel ikke. Din målgruppe afhænger af mange faktorer – dit materialevalg, dine afsætningskanaler, produktets pris osv.

Det er vigtigt at du når frem til en specifik, veldefineret målgruppe som du kan beskrive (se næste råd). Vær grundig og ærlig.

  1. Lav en persona

En persona er en beskrivelse – et billede om du vil – af din typiske kunde. Jo mere detaljeret, jo bedre. beskriv din kunde faktabaseret og følelsesbaseret.

Faktabaserede oplysninger er eksempelvis køn, alder, uddannelse, stilling, indkomst, interesser.

Følelsesbaserede oplysninger er eksempelvis ambitioner, ønsker, drømme, frygt, savn, mangler.

At være knivskarp på sin målgruppe har mange fordele. Kender du målgruppen, ved du også hvilke salgskanaler der når dem og hvilket sprog du skal kommunikere i. Du kan komme med relevante eksempler, der rammer dem. Og – vigtigst – du kan kommunikere til deres følelser – hvad vil de gerne opnå og hvad vil de undgå. Du optimerer din markedsføring og vækker kundens interesse.

Når målgruppen er på plads, er du klar til at gå igang med markedsføring og salg.

Skal vi hjælpe dig?

Kan du bruge hjælp til at blive skarp på netop din målgruppe, så er vores 1-1 salgsrådgivning måske noget for dig?

Held og lykke med salget!

Finder du vores blogs lærerige og interessante eller er du tidligere kunde hos SalesBoost ApS? Anmeld os gerne på Google gennem dette link.

    Navn*

    Evt. virksomheds navn

    E-mail*

    Tlf. nummer*

    Vælg forløb (efterlad tom, hvis du ikke henvender dig for et specifikt forløb)

    Din besked

    0 replies

    Skriv en kommentar

    Want to join the discussion?
    Feel free to contribute!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.