Alle iværksættere har drømmen om at slå igennem med sin idé. Egen chef med høj løn og stor frihed. Men vi ser desværre for ofte iværksættere, som ikke har gjort sit forarbejde godt nok, og derfor har mistet pusten, før de er igang. Det er essentielt for en iværksætter at skabe de gode historier om produktet/virksomheden, det skaber salget. I denne blog får du gode råd til iværksætteren.

Iværksætter

7 gode råd til at skaffe de første kunder

Alle iværksættere har drømmen om at slå igennem med sin idé. Egen chef med høj løn og stor frihed. Men vi ser desværre for ofte iværksættere, som ikke har gjort sit forarbejde godt nok, og derfor har mistet pusten, før de er igang. Det er essentielt for en iværksætter at skabe de gode historier om produktet/virksomheden, det skaber salget. Vi hjælper dig på vej – få her 7 værdifulde råd, som sikrer dig, at du arbejder i den rigtige retning med din virksomhed og får de første kunder i hus.

Råd #1: Få styr på din målgruppe

Hvem får størst værdi af dit produkt? Du skal sandsynligvis starte her.

For langt de fleste af os, iværksættere, er det et slid at køre en virksomhed op, så sørg for at bruge dine ressourcer optimalt. Jo smallere din målgruppe er, jo bedre kan du markedsføre dig specifikt til dem. En veldefineret målgruppe gør det også nemmere for dit netværk at bære dig videre.

Råd #2: Få styr på din salgspitch

Kan du beskrive dit produkt, med én sætning? Og kan du beskrive den værdi dit produkt skaber, med én sætning? Undersøgelser har vist, at vi vælger produkter der er lette at forstå – også selvom de koster mere end konkurrerende produkter med samme funktionalitet. På samme måde anbefaler vi kun et produkt, som vi selv forstår, og med få ord kan forklare andre.

Det er derfor ikke alene en god idé, men en nødvendighed, at have styr på din salgspitch, hvis du skal gøre dig håb om at blive nævnt eller anbefalet af andre.

Råd #3: Hold oplæg

Hold (gratis) oplæg i eksempelvis netværk, erhvervsråd og iværksættergrupper. Det skaber interesse, og udvider dit netværk.

HUSK! at følge op efterfølgende – ellers vil jeg vove den påstand, at din tid er spildt. Afslut eksempelvis oplægget med en hjemmeopgave, og bed om lov til at følge op. Har du et nyhedsbrev, så bed tilhørerne tilmelde sig.

Råd #4: Brug dit eksisterende netværk

Ring til tidligere kolleger og studiekammerater og lav kaffedates. Spørg dem om de kender nogen der har behov for din ydelse. Husk – du skal have 100% styr på din salgspitch når du interagerer med netværket.

Råd #5: Grib knoglen

ØV! Ikke telefonsalg, tænker du måske. Ja undskyld – med det kan altså være en effektiv måde at skaffe de første kunder på.

Det er et slid, og du får en masse “ikke lige nu”. MEN, du får også en masse gode snakke, og, fordi du har styr på din salgspitch, møder med nye kunder der forhåbentligt fører til et salg.

Vi kan hjælpe dig på vej! Læs vores blog om telefonsalget

Råd #6: Lav en knivskarp LinkedIn profil

Opgradér din LinkedIn profil fra ok til knivskarp. Find én i dit netværk der har sat sin profil professionelt op, og lad dig inspirere.

Husk som minimum et godt billede, dine kontaktoplysninger, din salgspitch, link til din hjemmeside, og anbefalinger fra netværket, og – når du får dem – fra kunder.

Godt råd #7: Anerkend andre, og bed dem om at anerkende dig

Anerkendelser virker, og er i særdeleshed gode når vi ikke skabt de gode historier endnu. Start med at anerkend andre, også selvom du ikke har været kunde hos dem. Er de dygtige netværkere, er de altid løsningsorienterede, er de gode sælgere? Skriv det!

Vær ikke for fin til at bede om anerkendelser fra andre, men understreg at det er frivilligt.

Vi håber du vil tage mindst et af rådene til dig og bruge det, også selvom du måske skal ud af din comfort-zone. Husk, at det tager tid, at bygge en stabil virksomhed op – 3-5 år – så glæd dig over de små sejre undervejs.

SKAL VI HJÆLPE DIG igang med salget?

Er du usikker hvordan du giber det an? Vi hjælper dig med at skabe historierne. Vi skaber fokus på den værdi som du skaber.

En god måde at komme igang, er ved at tage kontakt til mig, Anna, og booke et uforpligtende møde…

Jeg kan kontaktes direkte på 41415049. Du kan også udfylde den nedenstående kontaktformular, så tager vi en uforpligtende snak.

Held og lykke med salget.

Er du tidligere kunde hos SalesBoost ApS eller finder du vores blogs lærerige og interessante? Giv os gerne en anmeldelse på Google gennem dette link.

.

    Navn*

    Evt. virksomheds navn

    E-mail*

    Tlf. nummer*

    Vælg forløb (efterlad tom, hvis du ikke henvender dig for et specifikt forløb)

    Din besked