Hvad får du ud af at have fokus på at motivere dine medarbejdere?
Det kan siges helt kort – en stærk organisation og stærke resultater!
.
Der findes mange forskellige aspekter af motivation. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert, hvilket er med til at gøre emnet til en svær størrelse. Det er især spændende, at vi alle er forskellige – vi ser verden forskelligt og vi motiveres ikke af det samme. Dette er ofte en stor udfordring for ejerledere i virksomhederne.
Motivationsteorier
For at sikre at du motiverer dine ansatte bedst muligt bør du især se på to forskellige teorigrupper:
Content teorier:
- Fokus på medarbejderens (og dit) indre behov
- Fokus på indholdet (content) i arbejdet
Proces teorier:
- Fokus på hvordan, og hvorfor, vores adfærd styres mod forskellige valg
- Hvordan adfærden påvirkes
Skarpt sat op kan man sige, at det er en psykologisk vs. en økonomisk tilgang til motivation.
En kendt content teori er Herzbergs 2 faktor teori. Har du hørt om den?
Det er principielt set ikke en motivationsteori, men en teori, der har fokus rettet mod de job-betingelser, der skal være til stede for at dine ansatte vil udvise engagement og tilfredshed.
De 2 faktorer:
Hygiejne faktor (vedligeholdelses-faktor – udvendig belønning)
- Firmapolitik
- Forhold til leder og ligestillede
- Arbejdsforhold/løn
- Status
- Job sikkerhed
Motivations faktor (indvendig belønning)
- Følelse af at opnå noget
- Anerkendelse
- Arbejdet i sig selv
- Ansvar
- Personlig vækst
Teorien siger at en række hygiejnefaktorer kan skabe job-utilfredshed hvis medarbejderen opfatter dem som utilstrækkelige – men hvis faktorerne opfattes som tilfredsstillende, vil dette ikke i sig selv motivere medarbejderen.
Både hygiejnefaktorer og motivationsfaktorer skal, ifølge Herzberg, opfyldes for at medarbejderen er motiveret.
Du skal derfor HUSKE PÅ, at det er ikke indsatsen værd, kun at konkurrere på hygiejnefaktorer, fordi medarbejdere (set over en bred kam) motiveres mest af et godt arbejdsliv.
En kendt procesteori er Vrooms forventningsteori. Kender du den?
Vrooms forventningsteori bygger på en antagelse om medarbejderens evne til at vælge rationelt, og at de vil vælge de handlinger, som giver den største belønning.
Teorien anerkender, at medarbejdere er forskellige – med eksempelvis forskellige indsatser og værdier.
Medarbejderens forventning er, at hvis han/hun arbejder mere/bedre, så vil han/hun gøre en bedre indsats.
Effekten af medarbejderens øgede indsats udløser en belønning.
Og såfremt belønningen har tilstrækkelig værdi for medarbejderen, vil det være motiverende.
For dig, som leder, er derfor især vigtigt, at belønningen for den øgede indsats har værdi for medarbejderen.
Det er vigtigt at præstationen er målbar, og belønningssystemerne skal tilpasses, så bedre præstationer giver bedre belønninger. Dette vil, ifølge forventningsteorien, motivere medarbejderens ydre motivation.
Hvad kan du bruge motivationsteorier til?
Ifølge de 2 motivationsteorier, vi har gennemgået, er det helt nødvendigt, at du kender dine medarbejdere, så du kan motivere dem optimalt.
Der findes ikke en entydig måde at motivere på, da vi alle opfatter verden forskelligt, og motiveres forskelligt. Nogle bliver motiveret af penge og konkurrence, mens andre motiveres af at lave noget meningsfyldt.
Konklusionen er derfor, at du skal kende dine medarbejdere, så du kan opfylde deres indre og ydre motivation, og få en stærkere organisation.
SKAL VI HJÆLPE DIG med at løfte motivationen i organisationen?
Vi hjælper dig med at øge motivationen i organisationen. Vi bruger konkrete redskaber, som du kan bruge fremover.
En god måde at komme igang, er ved at tage kontakt til mig, Anna, og booke et uforpligtende møde…
Jeg kan kontaktes direkte på 41415049. Du kan også udfylde den nedenstående kontaktformular, så tager vi en uforpligtende snak.
Held og lykke med salget.
SalesBoost
Anna
PS. Er du tidligere kunde hos SalesBoost ApS eller finder du vores blogs lærerige og interessante? Giv os gerne en anmeldelse på Google gennem dette link.
.