De fleste mindre og mellemstore virksomheder har et salgsteam. Samtidig er det en generel udvikling, at mere og mere arbejde udføres i teams.

I denne blog får du 4 pointer til at opnå og styrke et effektivt team. Pointerne kan også bruges af dig, der leder andre teams end salgsteamet.

Salgsteams

Teamarbejde er udfordrende

I SalesBoost ser vi ofte teams som ikke fungerer optimalt – af forskellige grunde. En stor del af hverdagen i teams er, at interagere med andre mennesker, både direkte og indirekte, og både indenfor og udenfor organisationen. Det skaber ofte udfordringer både for ledere og medarbejdere. Så hvordan undgår du konflikter, og hvordan sammensætter du det optimale team?

Hemmeligheden bag et godt team

Harvard business review udgav i 2016 en god artikel vedrørende teams, “The secrets of great teamwork”. Artiklen har den pointe, at det ikke altid er let at få teamwork til at fungere, da teams i dag er mere forskelligartede, digitale og dynamiske end nogensinde før. Det gør teamsamarbejdet særligt udfordrende.

Nedenfor får du de vigtigste pointer til at sikre et stærkt team.

Artiklen er skrevet af Haas og Mortensen. De peger på, at det er centralt, at følgende betingelser er til stede:

Overbevisende retning:

Der skal være eksplicitte, relevante og realistiske mål.

Grundlaget for ethvert team er en retning, der stimulerer, orienterer og engagerer. Teams kan ikke inspireres, hvis de ikke ved, hvad de arbejder mod og ikke har eksplicitte mål. Disse mål bør være udfordrende (beskedne mål motiverer ikke), men dog ikke så vanskelige, at teamånden forsvinder.

Samtidig er det vigtigt, at der er konsekvenser. Det sikrer, at folk bekymrer sig om at nå målet, uanset om får belønninger som anerkendelse, løn og kampagner; eller belønninger som tilfredshed og følelse af mening.

En stærk struktur:

Der skal være en hensigtsmæssig sammensætning af kompetencer.

Teamet har også brug for den rigtige blanding af medlemmer, optimalt udformede opgaver og processer, og normer, der afskrækker destruktiv adfærd og fremmer positiv dynamik. Højtydende teams har en stærk balance af færdigheder. Hver enkelt person behøver ikke at have både super tekniske og sociale færdigheder, men teamet har brug for en sund blanding af begge dele. Mangfoldighed i viden, synspunkter og perspektiver samt i alder, køn og race kan hjælpe holdene til at være mere kreative.

Den rette støtte:

Der skal være et hensigtsmæssig belønningssystem og adgang til info/træning/uddannelse.

At have den rette støtte er den tredje betingelse, der muliggør et effektivt team. Støtten kunne være et belønningssystem, der styrker god ydeevne, et informationssystem, der giver adgang til de data, der er nødvendige for arbejdet, og et uddannelsessystem, der tilbyder træning, og sidst men ikke mindst sikring af de materielle ressourcer, der er nødvendige for at udføre jobbet, såsom finansiering og teknologisk bistand. Selv om ingen teams nogensinde får alt, hvad de vil, kan ledere undgå en masse problemer ved at tage sig tid til at få de væsentlige støttende faktorer på plads fra starten.

Delt/fælles mindset:

Der skal være en fælles identitet og forståelse.

Vi er tilbøjelige til at se os selv og vores egen gruppe – om det er vores funktion, vores enhed,

vores region eller vores kultur – mere positivt end andre, og den vane skaber ofte spændinger og

hindrer samarbejde. Teamledere kan skabe effektivitet ved at fremme en fælles identitet og en fælles forståelse.

.

Ved at undersøge, hvor godt dit salgsteam lykkes – og identificere, om og hvor der er behov for mere retning og mål, en mere optimal sammensætning af teamet, den rette støtte, eller en fælles identitet – er du godt på vej mod bedre resultater.

SKAL VI HJÆLPE DIG med dit salgsteam?

Vi hjælper dig med at sikre et optimalt sammensat salgsteam. Det sikrer dig en højere performance og bedre resultater.

En god måde at komme igang, er ved at tage kontakt til mig, Anna, og booke et uforpligtende møde…

Jeg kan kontaktes direkte på 41415049. Du kan også udfylde den nedenstående kontaktformular, så tager vi en uforpligtende snak.

Held og lykke med salget.

SalesBoost

Anna

PS. Er du tidligere kunde hos SalesBoost ApS eller finder du vores blogs lærerige og interessante? Giv os gerne en anmeldelse på Google gennem dette link.

.

    Navn*

    Evt. virksomheds navn

    E-mail*

    Tlf. nummer*

    Vælg forløb (efterlad tom, hvis du ikke henvender dig for et specifikt forløb)

    Din besked