– du har bare ikke modet!
Du gi’r et lettelsens suk. Her står du, ny i salg, og du har fået at vide, at telefonsalg ikke længere er påkrævet i sælgerfaget. Er du lettet? Du glæder dig måske over meldingen, fordi telefonsalget skræmmer dig lidt? Du er ikke alene – de fleste sælgeres store frygt er den personlige opringning. Er du til ulejlighed? Hvad vil du sige? Bliver du afvist?
Telefonsalg er ikke kun i live – det er vigtigere end nogensinde før
Frygten for den første telefonopringning har fået mange sælgere til at tro på den største løgn i salget i dag – at det personlige opsøgende salg er dødt.
Det er løgn!
I dag giver din online markedsføring dig nemlig mulighed for at ramme potentielle kunder langt mere præcist. Men desværre glemmer mange at bruge det guld, som kommer fra markedsføringen.
Brug de informationer du får fra din hjemmeside og sociale medier. Her kan du se hvem der har besøgt din firmaprofil, liket dine sider, tilmeldt dig dit nyhedsbrev osv. De er allerede interesserede, og så ringer du ikke iskold kanvas, men nærmere lunken kanvas og det er ikke forgæves ;-). Er det for offensivt? Det behøver det ikke være. Ringer du med en intention om at hjælpe med yderligere oplysninger og en snak, vil det som regel blive opfattet som god service.
Sagt helt kort – proaktive sælgere tager sagen i egen hånd, og bruger tilgængelige informationer som et effektivt redskab til telefonsalg.
Og selv om du ikke ringer decideret kanvas, så er der altid en lejlighed til at ringe til en potentiel ny kunde – eller følge op på en tidligere kunde du ikke har snakket med i flere år. Som den superrelevante virksomhed du har haft et godt øje til i længere tid, og som du bare ved du ville kunne skabe værdi for.
De gode sælgere har altid været aktive på telefonen. De sætter det opsøgende salg i kalenderen med det ene formål at få nye kundeemner. De kender værdien i at gribe telefonen, og hjælpe potentielle kunder med deres forretningsmæssige problemer. De venter ikke, men springer ud i det, og er dermed allerede et skridt foran konkurrenterne.
Lær af de dygtigeste
- Gør det opsøgende salg til en vane. Sæt tid af i din kalender til at finde og kontakte nye kundeemner og FÅ DET SÅ GJORT!
- Sæt dig for, at du vil nyde det opsøgende salg. Du kan eksempelvis sætte dig et mål om at finde noget, som du har til fælles med personen i den anden ende. Hav fokus på den fælles interesse, og brug det til at opbygge tillid og gensidig anerkendelse. Hyggeligt og effektivt på samme tid.
- Send altid en opfølgende mail, efter en samtale. Det er der flere gode grunde til. Vedkommende, du har talt med, kan bedre huske samtalen, og kan også nemt få fat på dig, når det bliver aktuelt. En stærk blanding af telefon og e-mail!Får du ikke fat i personen? Læg en besked, og send en opfølgende mail – så ved vedkommende hvem der har ringet, og kan nemt få fat på dig.Har du ringet forgæves flere gange? Her kan du sende en besked i retning af “Jeg har ikke hørt fra dig og kan kun antage, at timingen ikke passer for en samtale. Jeg ønsker dig det bedste og vil følge op om 6 måneder. TAK.”Det virker! Det er meget lettere at få samtalen, når de seks måneder er gået, fordi kunden opfatter din tilgang som professionel og respektfuld.
- Fortæl en historie, når du ringer ud. Alle kunder vil gerne høre, hvordan du har hjulpet andre som dem. Forbered 3-4 cases, og øv dig i at fortælle dem. Brænd igennem, dyk ned i casen og hav fokus på vidensdeling – hvad ved historien kan hjælpe lytteren – det skaber interesse.
SKAL VI HJÆLPE DIG?
Har du brug for det sidste skub til at komme i gang, eller støtte til at komme godt igennem telefonsamtalen?
Overkom din telefon-skræk! Brug din tid effektivt, og nå de mål du har sat dig.
SalesBoost klæder dig på til bedre telefonsamtaler. Vi støtter dig med planlægning af salgskampagne, sparring, sidemandsoplæring i telefonsalget, og ikke mindst med løbende opfølgning.
For mere information – læs om opsøgende salg – eller kontakt Anna direkte på 41415049.
Du kan også udfylde den nedenstående kontaktformular, så tager vi en uforpligtende snak hurtigst muligt.
Held og lykke med salget!
PS. Er du tidligere kunde hos SalesBoost ApS eller finder du vores blogs lærerige og interessante? Giv os gerne en anmeldelse på Google gennem dette link.